Velkommen til søsterloge nr. 42 Liden Kirsten
Søsterloge nr. 42 Liden Kirsten er Odd Fellow Ordenens søsterloge i Thisted.
Vi mødes i Ordensbygningen, Christen Kolds Plads 4, 7700 Thisted.
Møderne finder sted 2. og 4. mandag i perioden september til maj.
Logearbejde har først og fremmest et etisk men også et humanitært sigte, hvor personlig udvikling, livsindhold og næstekærlighed er nogle af de grundlæggende værdier.
Hvorfor være medlem af vor loge?
Du får mulighed for at arbejde med dig selv.
Du får personlige udfordringer.
Du får mulighed for at gøre noget for andre.
Du får et ståsted.
Du bliver en del af et netværk
Værdier vi alle har brug for - også moderne unge kvinder.
Hvordan bliver man Odd Fellow?
Du skal være myndig og et retskaffent menneske med ordnende økonomiske forhold. Der forlanges samtykke fra ægtefælle/samlever inden optagelse, idet det er vigtigt, at der støttes op omkring arbejdet i en Odd Fellow Loge.
Ved optagelse af nye medlemmer skelner Odd Fellow Ordenen ikke mellem race, rang, politik, religion eller andet, der kan skille mennesker. Ordenen ønsker kun at møde mennesket selv, og den eneste betingelse er, at man er af den overbevisning, at noget der er større end en selv, styrer og opretholder denne verden.
Hvis du ønsker optagelse i Ordenen og kender du et medlem, kan du rette henvendelse til vedkommende eller kontakte en af logens embedsmænd, som vil være dig behjælpelig med information og vejledning.
Du kan læse om hele Odd Fellow Ordenen og dens historie på hjemmesiden www.oddfellow.dk
Her kan du se fødevareregionens kontrolrapport for logens selskabslokaler.